BOB-metoden

Har du nogensinde prøvet at have for få idéer? Eller for mange?

Måske er det dét, der blokerer dig lige nu – og begge dele kan være ret frustrerende.

For få idéer kan selvsagt være noget af en bremse.

For mange idéer kan derimod manifestere sig som en slags tankemylder, så du slet ikke ved, hvor du skal starte. For mange idéer kan omvendt også betyde, at du skriver og skriver og skriver i øst og vest, men mangler sammenhæng og retning og til sidst bliver modløs.

Her kan BOB-metoden være en hjælp. BOB står for Brainstorm. Organiser. Beslut dig.

Du skal have fat i en masse Post-It-blokke, og så skal du have enten en stor væg eller et meget stort stykke papir (helst A0 eller større). Papirlapper og en stor kork-/magnettavle kan selvfølgelig også gøre det. Men det er vigtigt, at du har mange lapper. Flere, end du lige tror.

1. Brainstorm

Nu skal der genereres idéer.

Det gør du ved at sætte et ur på f.eks. 15 minutter og gå amok med at skrive så mange idéer ned, som du kan – én idé/tanke på hver lap papir.

Prøv at holde et flow, så du ikke tænker for meget over hver idé. Bare skriv den ned, læg lappen til side og lav en ny.

En idé kan være alt fra et overordnet tema til en kapitel-overskrift eller en konkret detalje. Du skal blot skrive et stikord eller et par ord.

Det er vigtigt, at du ikke er kritisk her: Skriv alle idéer ned, også de fjollede, de dumme, de utroværdige, de uvedkommende og dem, du er decideret flov over (tro mig, de kommer også op til overfladen).

2. Organiser

Når du er færdig med din brainstorm, skal idéerne organiseres.

Det gør du ved at tage lapperne frem én efter én og sætte dem op på væggen. Når du ser en idé, som på en eller anden måde er tæt relateret til en anden idé, klistrer du dem sammen (det er nemt, hvis du bruger Post-Its).
Hvis en idé er overordnet en anden, sætter du den overordnede øverst.

Efterhånden vil du få forskellige grupper af idéer, som er relateret til hinanden. Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du give hver gruppe et navn. Det kan være “persongalleri”, “begyndelsen af historien”, “Lines relation til Eske”, “forholdet til moderen” eller hvad der nu er relevant.

Måske er der grupper med kun én idé i. Det er helt i orden.

Du skal ikke lade dig friste til at kopiere idéer, som godt kunne høre til flere grupper. Tro mig: Det bliver noget rod og giver en masse ekstraarbejde, som ikke fører det store med sig.

Til gengæld må du i denne fase gerne tilføje nye idéer, hvis du bliver inspireret undervejs.

3. Beslut dig

Nu starter det store beslutningsarbejde, hvor du skal have indsnævret antallet af idéer igen. Her kan du bruge en ja-nej-måske-metode.

Start på gruppe-niveauet:

• Hvis der er grupper, som er helt centrale for din tekst, sætter du dem længst til venstre (JA).
• Grupper, som du er i tvivl om/som er mindre vigtige, sætter du i midten (MÅSKE).
• De grupper, som du med det samme ved ikke er relevante, sætter du længst til højre (NEJ)

Herefter skal du gennemgå de enkelte idéer i alle tre kategorier.

Dårlige idéer kan uden videre flyttes til NEJ.

Hvis en idé under en gruppe i NEJ alligevel har potentiale, starter du med at se, om den kan passe ind i en af grupperne under JA eller MÅSKE. Kan den ikke det, må den have sin egen nye gruppe.

Der er ingen facitliste for, hvor mange grupper eller idéer, du skal ende med. Det kommer helt an på, hvad dit udgangspunkt er.

Når du synes, du er færdig, er du færdig.

Øvelsen skal gerne have hjulpet dig med at få idéer og/eller få overblik over dine idéer og en klar(ere) fornemmelse af deres vigtighed. Det kan blive pejlemærker for din skrivning, så du ikke så nemt går i stå eller kommer på afveje.

Find flere tricks til at komme videre fra din skriveblokering lige her.