En rimekonkurrence kan være en sjov måde at træne dit ordforråd og din rimforståelse på. Det kræver blot, at I er mindst to personer, og både børn og voksne kan være med. Rimekonkurrence egner sig særdels godt til bilturen, mens I venter på bussen, mens I laver havearbejde eller ved middagsbordet.
Vælg et ord, f.eks. ved at se jer omkring og finde en ting i rummet. I kan også vælge et tilfældigt ord, f.eks. “spand”.
Variation 1: Se hvor mange ord I sammen kan finde, som rimer på “spand”.
Variation 2: I skiftes til at sige et ord, der rimer på “spand”. Den der til sidst ikke kan sige flere ord, har tabt runden.
Variation 3: Sæt et ur til 3 minutter og skriv hver især alle de ord ned, der rimer på “spand”. Den med den længste liste har vundet runden.
Variation 4: Legen kan evt. udvides til, at I hver især skal skrive et vrøvlevers eller en vrøvlesætning, hvor I bruger så mange af ordene som muligt, f.eks. “En mand med en spand hentede vand til sin and, der var født i et land af sand.” Den der lykkes med at bruge flest rimord i en (meningsfuld) sætning, har vundet.
Hvis I bliver bidt af at rime, kan I prøve legen Ingen/uden, som stille endnu højere krav til opfindsomheden. Du finder øvelsen som punkt 2 i blogindlægget 8 idéer til at træne dit ordforråd.
Leder du efter flere skriveøvelser, som både børn og voksne kan være med til, så tjek temaet Skriveøvelser til børn (tema) her på bloggen.
Skriv en kommentar