Ok, så du har meldt dig til din første skrivegruppe og tænker måske, at NU skal du dælendytme have feedback på dine tekster.
Sådan tænkte jeg selv, da jeg første gang stiftede bekendtskab med konceptet.
Jeg blev dog hurtigt klogere.
Det, du kommer til at bruge mest tid på i skrivegruppen, er at læse og vurdere andres tekster. I hvert fald, hvis I er mere end to i gruppen, og I forsøger at dele sol og vind nogenlunde lige.
Det betyder dog ikke, at du i al den tid ikke selv får noget ud af gruppen. Tværtimod.
Tre grunde til at hvile i rollen som tekstlæser
For det første er det en fed fornemmelse at blive inviteret indenfor i andres tekstproces. Dels fordi det kan være medrivende, spændende, udfordrende, osv., men også fordi det er lidt af en tillidserklæring at lade andre læse ens tekst – måske for første gang.
Nyd, at du bliver vist den tillid.
For det andet kan læsningen af de andres tekster sætte din egen skrivning i perspektiv. Måske en deltager er særligt god til at skabe stemninger, mens en anden er fænomenalt dygtig til at holde styr på et kæmpe persongalleri.
Hvad kan du lære af deres tilgang?
Det kan også være, at du igennem en andens kampe kan få øjnene op for, hvad du selv er særligt god til – eller udfordret i. Det kan i sig selv give motivation til at komme videre med din egen skrivning.
For det tredje gør din rolle som tekstlæser, at du er nødt til at sætte ord på dine synspunkter. Det er ikke nok at sige, at en tekst er “god”, “ok”, eller “ikke lige min stil”. Hvis forfatteren skal have noget ud af din feedback, er du også nødt til at finde belæg i teksten for det, du siger.
Det er alt sammen med til at træne dine egne læseevner.
Hvorfor skal jeg lære at læse?
Nu kommer så krøllen på det hele:
Jo bedre læser du bliver – dvs. jo bedre du bliver til at spotte, hvorfor du synes, en karakter virker sjov, hvorfor du mener, at en historie sagtens kan gøres længere, eller hvorfor du har svært ved at forstå et plot – jo bedre vil du også blive til at vurdere dine egne tekster.
Så hvis du nogle gange sidder og undertrykker et utålmodigt: “Er det ikke snart min tur, eller hvad?” (been there, done that) så giv lige dig selv et spark over skinnebenet.
I skrivegruppen er det nemlig hele tiden din tur. Og alle de andres.
Skriv en kommentar