Feedback i skrivegruppen

Er feedback et væsentligt omdrejningspunkt i jeres skrivegruppe?

Så læs med her.

I feedback-baserede skrivegrupper foregår tekstlæsningen ofte sådan her:

En deltager (forfatteren) læser sin tekst højt for gruppen. Deltageren har på forhånd uddelt kopier af teksten, så de andre deltagere (tekstlæserne) kan følge med og tage noter under oplæsningen.

Herefter starter feedbacken som en samtale mellem tekstlæserne.

TIP: Hvis I oplever, at samtalen er svær at få i gang eller hurtigt går i stå, kan I prøve at bruge Spørgestjernen – et redskab til feedback i skrivegruppen.

Rammer for feedbacken

I nogle skrivegrupper har man to “regler” for feedbacken:

1. Forfatteren skal forholde sig tavs under samtalen/feedbacken
2. Tekstlæserne må kun sige, hvad de tænker om teksten, som den foreligger – og må ikke komme med konkrete forslag til, hvordan den kan ændres.

Forfatterens tavshed er for at undgå lange, tidsrøvende forklaringer eller forsvar, som ofte heller ikke er frugtbare, da teksten jo gerne skal være selvforklarende.

Hvis det er første gang, du får feedback på denne måde, kan det godt føles grænseoverskridende.

Det er ikke unormalt at sidde og hoppe i stolen for at få lov at korrigere eller kommentere feedbacken.

Men hvis du kan nøjes med at lytte, vil du hurtigt opdage, at du får meget mere valuta for pengene.

Du lærer at tage noter og tænke dit. Og du lærer at minde dig selv om, at det er dig, der i sidste ende bestemmer over din tekst.

De andres input er bare input, som du kan tage til dig eller lade være.

Tekstlæsernes begrænsning er for at hjælpe forfatteren med at bevare ejerskabet over teksten og sin kreative proces.

Som tekstlæser kan det være lidt af en udfordring at holde sig tilbage, hvis man føler, man sidder med “løsningen” til en bestemt tekst.

En tekstlæser, som insisterer på at dreje teksten i en bestemt retning, kan dog virke utroligt hæmmende – og der kan også hurtigt gå meget tid med det.

Jeg vil anbefale jer at eksperimentere lidt med reglerne.

Prøv dem af og se, hvad det gør ved gruppens dynamik og kvaliteten af feedbacken.

I takt med, at I bliver mere erfarne og lærer hinanden bedre at kende, kan I evt. slække lidt på reglerne eller droppe dem helt.

Feedbacksandwich

Kritik kan være det, der driver fremad, skaber nye idéer og giver handlekraft. Det er dog sjældent, at mennesker trives med og motiveres af ene negativ kritik.

Hvis du vil arbejde med, hvordan du selv giver feedback, kan du prøve at gå efter at give en “feedbacksandwich”.

Feedbacksandwichen er bygget på en teori om, at mennesker ubevidst tillægger negativ feedback dobbelt så stor værdi som positiv.

For at balancere feedbacken skal feedback-giveren derfor først sige noget positivt (underbollen) så noget negativt (fyldet) og til sidst noget positivt igen (overbollen). Altså give dobbelt så meget positiv som negativ feedback.

I praksis er feedback selvfølgelig en del mere komplekst end det. F.eks. er det ikke specielt balanceret at sige:

“Du er god til at sætte kommaer, jeg synes ikke, din historie virker troværdig, men jeg kan godt lide navnet på din hovedkarakter.”

Ofte kan positiv og negativ feedback også være vævet så tæt ind i hinanden, at det i praksis er umuligt at adskille.

Alligevel er feedbacksandwichen god at have i baghovedet.

Den kan minde dig om at lægge mærke til og fremhæve de positive ting.

Den hjælper dig også med til at prioritere din negative kritik, så du f.eks. ser igennem fingre med kommafejl i en tekst, hvor plottet virker utroværdigt.

TIP: Når du læser noget i en tekst, som fungerer godt, kan du evt. bruge vendingen “Mere af det, tak!” Det giver din positive feedback vægt og understreger, at du ikke kun ser noget godt, men også ser flere muligheder. Det peger med begejstring frem mod forfatterens videre arbejde med teksten.

Lad dig ikke presse til feedback

Hvis du gennem længere tid ikke har haft en tekst med til skrivegruppen, kan du godt føle dig presset til snart at “levere”.

Det har jeg selv prøvet, hvilket enten betød, at jeg fabrikerede en “skrivegruppetekst” til lejligheden, eller at jeg tog en tekst med, som jeg ikke var klar til at få feedback på.

“Skrivegruppetekst”

At skrive en tekst med det ene formål at have noget med til skrivegruppen, er ofte spild af tid.

En undtagelse er selvfølgelig, hvis I i gruppen har aftalt at lave en bestemt skriveøvelse.

Det er ikke, fordi en “skrivegruppetekst” ikke kan være interessant. Men spørgsmålet er, hvad du reelt får ud af at få feedback på den – og om du har tænkt dig at tage den og dig selv alvorligt og arbejde videre med teksten bagefter.

I stedet vil jeg anbefale dig at fortælle gruppen om dine (skrive)frustrationer. Det kan give anledning til en fin snak. Jeg har endnu til gode at møde en skribent, som ikke har haft kortere eller længere perioder med skriveblokering.

Du vil formentlig opdage, at gruppen ikke dømmer dig for dine manglende tekster.

Tværtimod, kan man sige, for når du ikke har tekst på, er der mere tid til de andres tekster.

For tidlig feedback

Værre er det dog (for dig), hvis du i desperation tager en tekst med, som du egentlig ikke er klar til at få feedback på.

Men hvad vil det sige, at en tekst “klar” til feedback?

Det kan være meget forskelligt fra person til person – og fra tekst til tekst.

Måske du gerne vil have input tidligt i processen for at få idéer. Måske du omvendt ikke bryder dig om at dele en tekst, før den er så godt som færdig.

For mig er det vigtigt, at jeg har en grundlæggende retning i teksten – et kompas, så at sige – som jeg kan navigere efter. Har jeg det, kan jeg altid holde feedbacken op imod det kompas og vurdere, hvad der er brugbart for mig. Hvis jeg derimod ikke har en retning i teksten, vil feedbacken typisk forvirre og blokere mig. Det har jeg ødelagt mange gode skriveprocesser med.

Derfor:

Før du tager en tekst med i skrivegruppen, bør du altid mærke efter, om det er det rigtige at gøre. Hvis du er i tvivl – så vent. Så er det bedre at sidde over nogle gange og give de andre deltagere tid.

Det er der som regel ikke nogen, der bliver sure over.

Fokuseret feedback

Du kan måske få lyst til at bede tekstlæserne give feedback på noget bestemt i din tekst. Det kan f.eks. være en knudret passage, en dialog, en karakterbeskrivelse eller den overordnede struktur i teksten.

Når du beder om fokuseret feedback, er du med til at styre tekstlæsernes blikke. Det kan gøre feedbacken effektiv – men det forplumrer også førstehåndsindtrykket, fordi tekstlæserne på forhånd leder efter noget bestemt.

Første gang du har en tekst med, vil jeg derfor kraftigt fraråde, at du beder om fokuseret feedback. Arbejder du videre med teksten og tager den med igen, kan det muligvis give mening.