I dette blogindlæg kan du læse om forskellige måder at holde skrivegruppe på.
I praksis er det nok de færreste skrivegrupper, som strengt føler ét enkelt format. I mange tilfælde giver det gruppen en god dynamik, hvis I veksler lidt mellem formaterne – eller i hvert fald løbende mærker efter, hvad der giver mening for jer.
Det øger sandsynligheden for, at gruppen bliver ved med at være relevant for alle deltagere – og dermed en aktivitet, som prioriteres.
Tekstlæsning og feedback
Tekstlæsning og feedback er nok det format, som de fleste forbinder med en skrivegruppe. Her skiftes I til at læse og give feedback på hinandens tekster.
Den deltager, der er “på” (forfatteren), medbringer et print af sin tekst til hver af de andre deltagere (tekstlæserne). Forfatteren læser teksten højt, mens tekstlæserne følger med i printet og tager noter. Bagefter giver tekstlæserne feedback.
Ved meget lange tekster, kan I aftale, at forfatteren skal sende teksten til gruppen i god tid før mødet. Så behøver forfatteren ikke læse hele teksten højt.
En af fordelene ved at få feedback på denne måde er, at feedbacken opstår som en samtale mellem tekstlæserne. Dermed får du ikke blot ét blik på din tekst, men mange blikke – som enten kan bestyrke hinanden eller være indbyrdes uenige. Begge dele kan give dig værdifulde indsigter – men det er stadig helt op til dig, hvordan du vil bruge dem. Du kan læse mere om feedback i skrivegruppen her.
En anden – og meget central – fordel, er at du styrker dine egne læseevner. Det har jeg skrevet mere om i blogindlægget her: I skrivegruppen lærer du at… læse
Højtlæsning
I nogle skrivegrupper er det selve oplæsningen, der er i centrum, og tilhørerne giver sig hen til oplevelsen ved at høre hinandens tekster.
Det er lidt som at tage til et højtlæsningsarrangement, blot i et lukket, trygt og anerkendende miljø.
Det kan være dejligt at mødes på denne måde, hvor man ikke skal forholde sig til dybdegående feedback, men simpelthen bare kan nyde at svømme i tekster. Samtidig er det også et trygt forum til at øve sig i at læse højt – eller måske ligefrem improvisere. Det kan være sværere at (turde) føre ud i livet ved en klassisk tekstlæsning.
Skrivning
De fleste oplever fra tid til anden ikke at kunne finde tid, ro, overskud, overblik eller motivation til deres skrivning. Det kan være voldsomt frustrerende – og endnu mere, hvis du oven i købet føler, du bør “levere” noget til en skrivegruppe.
Derfor kan det være en kæmpe lettelse, hvis I nogle gange kan bruge skrivegruppemødet til at skrive. Her er tiden afsat, og I er væk fra dagligdagens distraktioner.
I kan vælge at bruge tiden til at skrive videre på jeres igangværende tekster. I kan også aftale at tage udgangspunkt i den samme skriveøvelse. En skriveøvelse kan være et kærkomment afbræk, især hvis du er gået i stå med en tekst. Her kan skriveøvelsen føles lidt mere uforpligtende og tilgængelig.
I kan evt. lade jer inspirere af nogle af skriveøvelserne her fra bloggen – eller I kan finde på jeres egne.
I kan også gå skridtet videre og eksperimentere med f.eks. lokationens betydning for skrivningen og opsøge forskellige steder at skrive fra. Det kunne være en skov, en banegård eller en forladt bygning. Eller I kan prøve at mødes om natten, i den tidlige morgenstund eller holde et skrivemaraton. Hvis I har mod på det, kan I også afprøve kollektiv skrivning, hvor I alle bidrager til en fælles tekst.
Måske vil du opleve, at den blotte tilstedeværelse af andre skrivende kan være med til at styrke din selvdisciplin, kreativitet og/eller din produktivitet. Du kan selvfølgelig også høre til dem, der oplever det modsatte: At du ikke har fred til at koncentrere dig, og at de andres tastelyde virker voldsomt stressende. Hvis du hører til den sidste gruppe, kan du – om muligt – prøve at sætte dig i et andet rum.
I kan vælge at bruge al tiden på at skrive for derefter at sige farvel og tak. I kan også sætte en halv eller en hel time af til sidst, hvor I læser højt af det, I har skrevet, eller fortæller om jeres skriveoplevelse.
Terapi
En særlig type skrivegruppe kan have et terapeutisk formål. Teksterne kan skrives hjemmefra eller på stedet. Her danner teksterne udgangspunkt for samtaler om svære emner som død, ensomhed, skilsmisse, misbrug eller sygdom.
Det er ikke så underligt, at skrivning kan bruges til dette formål: Fortællinger er en grundsten i mange terapiformer.
At skrive om det, der smerter, nager eller på anden måde fylder, kan selvsagt sætte mange følelser i gang. Derfor mener jeg, det er vigtigt, at der er en fagperson, som kan hjælpe jer med at facilitere samtalen og træde til, hvis noget bliver for svært. Facilitatoren kan f.eks. være en psykolog, terapeut, sygeplejerske, pædagog eller anden form for erfaren vejleder.
Hvis du ønsker at deltage i en terapeutisk skrivegruppe vil jeg anbefale, at du opsøger en lokal selvhjælpsgruppe. Er du tilknyttet psykiatrien, er der nogle gange også mulighed for at deltage i en terapeutisk skrivegruppe.
Skriveteori og -metode
Et mere teoretisk format er også en mulighed. Det kan give rigtig god mening, hvis I kan lide at “nørde” og diskutere skrivning på et mere generelt plan. Måske I har lyst til at etablere en slags skrivelæsekreds, hvor I til hver gang har læst om et emne, der har med skrivning at gøre. Det kunne være karakteropbygning, plotudvikling, fortælleforhold, billedsprog, skrivefaser, politisk skrivning, skrivning og moral, indsendelse til forlag eller hvad I nu finder interessant.
I kan overveje at gøre dagens emne til udgangspunkt for en skriveøvelse, som I efterfølgende laver på stedet eller “får for som lektier” derhjemme til næste gang.
Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.