Afgrænsning af skrivegruppen

I blogindlægget Forskellige måder at holde skrivegruppe på har jeg skrevet om forskellige formater for skrivegruppens møder.

En anden ting, I ret hurtigt skal tage stilling til, er afgrænsning af skrivegruppen. Det vil sige, hvor “smal” eller “bred” jeres gruppe skal være.

I kan vælge at lade skrivegruppe være helt bred, dvs. åben for alle interesserede. I kan også gøre den smallere med en form for tekstmæssig, faglig eller personlig afgrænsning.

Tekstmæssig afgrænsning

Tekstmæssig afgrænsning handler om selve de tekster, I tager med til skrivegruppen.

Det kan være, at I kun fokuserer på én bestemt litterær form eller genre eller et bestemt litterært indhold. Det kunne være lyrik, børnelitteratur, politiske tekster eller romanmanuskripter. Det kunne også være fan fiction med udgangspunkt i et bestemt univers.

Det kan give mening med tekstmæssig afgrænsning, hvis I gerne vil sikre, at I har nogenlunde samme interesser og forforståelse. Der er f.eks. meget stor forskel på at skrive haikudigte og fan fiction-noveller, og begge parter kan føle det svært at give brugbar feedback til hinanden.

Faglig og personlig afgrænsning

Faglig afgrænsning handler om deltagernes faglige kvalifikationer. Det kan være alt fra skriveerfaring til belæsthed eller viden om litteraturteori. Det kan også handle om, at alle deltagere har deltaget på det samme skrivekursus og derigennem opnået en fælles forståelse for, hvordan en skrivegruppe kan fungere.

Personlig afgrænsning kan handle om mange ting.

Måske er I en fasttømret skrive-vennegruppe, som bare ønsker at være jer selv. Det kan også være, at I af andre årsager kun ønsker deltagere med særlige personlige forudsætninger: Mænd, unge under 25, etniske minoriteter, folk fra Sønderborg, folk med et bestemt mindset… osv.

I nogle tilfælde giver det mening – i andre ikke.

TIP: En afgrænsning, som i mine øjne altid giver mening, er på antallet af deltagere. Hvis alle skal have noget ud af skrivegruppen, er det vigtigt, at I ikke er for mange. Jeg vil anbefale, at I er maksimalt otte-ti personer – og jo sjældnere I mødes, jo færre bør I være. Ellers går der simpelthen for lang tid imellem, at man kan få en tekst “på”.

At afgrænse eller ikke at afgrænse

Fordelen ved at afgrænse skrivegruppen er, at I får en mere homogen gruppe, hvor alle er interesseret i genren/temaet, føler sig personligt forbundne og/eller er på nogenlunde samme faglige niveau. Det giver også potentielle interesserede et hint om, om gruppen er noget for dem.

Ulemperne kan være litterært eller menneskeligt tunnelsyn, hvor I ikke bliver udfordret så meget, og hvor I ikke opdager, at skrivning i sig selv kan knytte mennesker sammen på tværs af skrivestil, genre, alder, interesser, og personlighed. Desuden kan en skarp tekstmæssig afgrænsning gøre det svært, hvis nogen i gruppen ønsker at “skifte genre” undervejs.

Derudover er det klart, at enhver afgrænsning gør antallet af potentielle deltagere mindre. Så hvis du bor et sted, hvor der er langt mellem skribenterne, kan det være en fordel ikke at sætte alt for mange krav op på forhånd.

Jeg har selv både været deltager og undervist i afgrænsede og åbne skrivegrupper. Begge dele har været givende på hver deres måde. Jeg vil derfor ikke anbefale det ene frem for det andet, men opfordre dig til at prøve dig lidt frem.