Engang imellem kan det være sundt at komme lidt på afstand af sig selv, sine vaner, sine fordomme, sine præferencer og sine forestillinger om, hvad der er normalt og hvad der ikke er. Kort sagt: At se sig selv lidt udefra.
Når du skriver, er det en kæmpe fordel – ja, jeg vil faktisk sige en nødvendighed – at kunne sætte sig ud over sit eget perspektiv. På den måde kan man nemlig skabe dybe og troværdige karakterer, som ikke alle sammen ligner én selv.
Det kan denne enkle øvelse hjælpe dig med.
Forestil dig, at en person fra stenalderen træder ind ad døren i det rum, du sidder i lige nu. Hvordan ville vedkommende beskrive rummet, tingene og menneskene i det? Hvad ville vedkommende tænke og føle?
Hvad, hvis det var en person fra 1980’erne?
OBS: Øvelsen bliver sværere, jo tættere på nutiden den besøgende er.
Øvelsen kan laves af både børn og voksne og træner blandt andet forståelsen for synsvinkler, indlevelse og empati. Er I flere, der laver øvelsen, kan I efterfølgende tale om, hvordan jeres forforståelser eller fordomme (måske) alligevel skinner igennem – og hvad det betyder for teksten.
Find flere skriveøvelser, som kan laves af og med børn lige her.
Skriv en kommentar