Der kan være mange svar på, hvorfor du skriver.
Måske du drømmer om at blive en kendt forfatter, eller måske du godt kan lide selve skrivesituationen og sprognørderiet. Det kan også være, du har en gammel idé om, at du “bør” skrive, fordi nogen engang har sagt til dig, at du har talent.
Prøv at skrive ned, hvad det er ved skrivningen, der tiltaler dig (evt. i form af fokuseret automatskrift).
Du kan også lade dig inspirere af motivationsfaktorerne, som jeg har oplistet herunder:
Ydre nødvendighed: Tjene penge, bidrage til skrivegruppe, deltage i konkurrence
Forfatterliv: Drømmen om at være forfatter, f.eks. livet som skribent, anerkendelsen (evt. i bestemte miljøer), foredrag, interviews og ingen faste arbejdstider
Forventninger: Egne eller andres forventninger om at du “bør” skrive, herunder smiger fra andre, som du har svært ved at modstå (“med de evner, du har, bør du da skrive en bog.”)
Lystbaseret skrivning: Underholdningsværdien i/tilfredsstillelsen ved selve skrivesituationen
Nørdet skrivning: Leg med sprog, ord, fortælleforhold, plot osv. – også under redigeringsarbejdet
Terapeutisk skrivning: Udforskning af dig selv, opdagelse af mønstre og sammenhænge i dit liv, lette dit hjerte, mindske indre uro, holde dig i gang
Skrivning med noget på hjerte: Budskabsbaseret skrivning, formidle noget til nogen, ønske om at påvirke læseren
Ved at fokusere på din skrivemotivation kan du indgyde dig selv noget gejst midt i din blokering.
Det kan man altid bruge.
Når motivationen halter
Det er muligt, at du med denne øvelse finder ud af, at din motivation halter. At det, som du engang troede, du brændte inderligt for, nu kun er nogle få gløder.
Det er f.eks. svært at holde liv i skrivningen, hvis den mest beror på andres forestillinger om, hvad du bør. Eller måske din forfatterdrøm ikke er flankeret af glæden ved selve skriveprocessen. I så fald er det meget op ad bakke at indfri dén drøm.
Er det tilfældet, bør du måske stoppe med at skrive.
Av!
Gjorde det lidt ondt at læse? Det forstår jeg til fulde.
Men hør her:
Jeg har selv holdt kortere og længere skrivepauser i mit liv. Som regel har det ikke været bevidste beslutninger men noget, som er sket af sig selv, når jeg ikke længere orkede frustrationen over tekst, der ikke ville makke ret. Så affandt jeg mig simpelthen med, at skrivning bare ikke var en del af mit liv på det tidspunkt.
Og ved du hvad?
Det var faktisk været en lettelse ikke at skulle leve op til et selvsået ideal, som jeg alligevel ikke var motiveret for at følge. I stedet fokuserede jeg på andre ting i mit liv.
Det har også betydet, at jeg – da jeg var klar – har kunnet vende tilbage til skrivningen med fornyet energi. Og noget på hjerte.
Har du brug for flere tricks til at komme ud af din skriveblokering?
Find alle 12 tricks til at håndtere din skriveblokering lige her.
Skriv en kommentar