Image by joffi from Pixabay

Græd

Jeg indrømmer, at dette er et lidt særpræget og fjollet råd, men der er mening med galskaben.

Hvis du er så langt ude i din blokering, at intet virker, og frustrationerne bare bygger sig op og op og op, så giv efter.

Opfør dig som et treårigt barn i et supermarked kl. 17: Råb, skrig og græd over, at du ikke får din vilje. Lad det hele flyde: Tårer, snot og savl.

Føl, at hele verden er uretfærdig, og at du ingenting kan stille op.

Vær rigtigt, rigtigt ynkelig.

(Pssst! Det er ubetinget bedst, hvis du er alene!)

Når du slipper kontrollen – også fysisk – er det som at åbne for ventilen i en trykkoger. Der kommer rigtigt meget damp ud på meget kort tid.

Men på et tidspunkt er der ikke mere damp tilbage. Det samme gælder for dine frustrationer. Din gråd vil stilne af, og du vil lige så stille genvinde fatningen.

Når din krop er tømt for frustrationer, tør jeg næsten love dig, at du ser på din skrivning med et klarere blik – og måske det var lige præcis det, der skulle til for at afgøre, hvordan du kommer videre.

Er det ikke tilfældet (endnu), så hop til råd nummer #11 og skift fokus for en stund – eller find oversigten over alle 12 tricks til at håndtere din skriveblokering.

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *