Tomgangsskrivning (og to spørgsmål, der kan hjælpe dig videre)

Føler du nogle gange, at din skrivning kører i tomgang? Altså hvor du skriver og skriver men ikke rigtigt kommer nogen vegne?

Det gør jeg.

For mig kan det f.eks. ske i dialogerne, hvor jeg ofte har et godt skriveflow. Jeg kan skrive en lang dialog og nogle gange også skrive den om flere gange – med følelsen af, at jeg lander i samme forkerte rille.

Det kan også være, jeg skriver på noget, som føles vigtigt, men hvor ordene bare ikke vil makke ret.

Begge dele er møgirriterende!

To spørgsmål kan dog være med til at få mig videre. Måske du også kan bruge dem:

• Er det, jeg skriver, gavnligt for fortællingen?
• Giver det mig glæde at skrive?

Gavn

Hvornår er noget så gavnligt for fortællingen?

Ja, det kan du jo kun svare på, hvis du kender din fortælling nogenlunde, dvs. hvis du som minimum har en overordnet idé om, hvor og hvordan den starter og slutter, og hvad der skal bringe din(e) karakter(er) fra A til B. Altså det, som man typisk kalder et A-plot.

Herunder har har inddelt gavn i fire kategorier/grader.

Drivende

Tekststykker, som er direkte drivende for dit A-plot. I en kærlighedshistorie kan det være scener, hvor læserne mærker parrets spirende forelskelse og præsenteres for modstand/forhindringer for forholdet.

Underbyggende

Tekststykker, som ikke direkte spiller ind i A-plottet, men som underbygger det f.eks. ved at udfolde særlige karaktertræk eller relationer, kan sagtens være gavnlige. Dette kan f.eks. ske gennem et eller flere underplots. I et krimiplot, hvor A-plottet er opklaringen af et mord, kan et underbyggende tekststykke være en scene, hvor hovedkarakteren besøger sine forældre og bliver konfronteret med gamle mønstre. Det er måske ikke essentielt for opklaringen, men hjælper læserne til at forstå, hvorfor karakteren agerer, som h*n gør.

Tomme kalorier

Tekststykker som ikke spiller ind i A-plottet og som heller ikke tilfører din tekst noget nyt. Et eksempel fra min egen skrivning er en hovedkarakter, som tager ud på en arbejdsopgave med en kollega. Scenen er plausibel i tekstens univers, men selve arbejdsopgaven er urelateret til A-plottet, og der bliver ikke rigtigt fortalt noget om karaktererne, som man ikke allerede ved. Altså er teksten rent “fyld”, og den må enten skrives om eller lade livet.

Vildspor

Et decideret ikke-gavnligt tekststykke kan du kende ved, at det fører din fortælling på vildspor. Et eksempel kan være en dialog, hvor du gerne vil have karaktererne til at forsones, men de i stedet bliver mere og mere vrede på hinanden. Et vildspor kan dog også “bare” være et tekststykke, som folder sig ud i en helt anden retning, end du havde tænkt dig (og kan acceptere).

Skriveglæde

Du har garanteret tidspunkter, hvor du næsten ikke kan løsrive dig fra tastaturet. Du har garanteret også tidspunkter, hvor du næsten ikke kan slæbe dig derhen.

Min erfaring er, at skriveglæden langt hen ad vejen hænger sammen med gavnen af det aktuelle tekststykke.

Der er dog også gråzoner.

Gavn uden glæde

Et gavnligt tekststykke kan nogle gange trække tænder ud. Det kan også være, jeg kæmper med at beskrive noget helt essentielt, men ikke kan finde netop de ord eller den form, som indfanger det. Det kan også være mere konkret, hvis jeg f.eks. skal lave noget besværligt research, før jeg kan skrive videre. Research er ikke min yndlingsdisciplin, så jeg har tendens til at skubbe det foran mig, så længe jeg kan. Det påvirker selvfølgelig flowet i skrivningen, som jeg så oplever som træg og træls.

Nogle gange kan det hjælpe at springe til et helt andet afsnit. Det nye fokus kan booste skriveglæden, og nogle gange gør det det nemmere at vende tilbage til det problemfyldte sted bagefter. Måske du finder ud af, at det besværlige afsnit slet ikke er nødvendigt (gavnligt) alligevel. Det er sket for mig mere end én gang.

Glæde uden gavn

Det kan også være, du skriver på et afsnit, som du allerede har identificeret som ikke-gavnligt – men som alligevel er virkelig sjovt at skrive. Her kan det være lidt mere tricky, for skal du prioritere effektiviteten i skrivningen eller skriveglæden?

Som regel stræber jeg efter effektiviteten – men der er også tilfælde, hvor afsnittet er blevet så levende i mig, at jeg ikke kan bære at efterlade det halvfærdigt. Det har vist sig at have flere fordele: Dels får jeg det “ud af kroppen”, så det ikke bliver ved at rumstere i mit baghoved som en uafprøvet mulighed. Dels kan sådan et afsnit nogle gange fungere som en skriveøvelse, der gør mig klogere på mine karakterer. Nogle gange kan jeg endda omskrive et kasseret afsnit til brug i en helt anden sammenhæng.

Fun fact: Dette blogindlæg er blevet til som resultat af, at min egen skrivning kører i tomgang. Mens jeg har skrevet det, er jeg blevet bevidst om, at mit aktuelle tekststykke hører til i kategorien “tomme kalorier”. Mit næste træk vil være at cut-paste afsnittet væk (ikke slette det) og starte på et helt nyt afsnit, som forhåbentlig kan give mig ny skriveenergi.

Hvis du vil have flere tips til, hvordan du kan arbejde dig ud af en skriveblokering, kan du med fordel læse min blogserie Beat the Block – 12 tricks til at håndtere skriveblokering