Image by Sam Williams from Pixabay

Vær ikke tekstmorder (Beat the block #7)

Kender du udtrykket “kill your darlings”?

En ‘darling’ i en tekst kan være en formulering, et afsnit, en karakter, en dialog eller andet indhold, som man er virkelig glad for, ja næsten forelsket i.

At “slå en darling ihjel” vil sige at have mod til at slette dette indhold – hvis det vel at mærke står i vejen for teksten som helhed.

Det er et virkelig godt råd.

Men det er også et råd, som let kan lede til skriveblokering.

Det kan føles så brutalt at slå en darling ihjel, at man kommer til at gå som katten om den varme grød. Og så længe man lusker rundt dér, får man ikke rigtigt skrevet noget.

Så lad være med at gøre dig selv til tekstmorder.

Klip din darling ud og indsæt den i et andet dokument (som du gemmer). Det kan evt. være samme dokument, hvor du har gemt din mistede tekst. Du kan også oprette et særligt darling-dokument, som kan fungere som en slags materialebank for dig i andre sammenhænge.

Det centrale er dog: Når du ved, at din darling ikke dør, men blot lever et stille liv et andet sted, bliver det utroligt meget lettere at fjerne den. Og det kan bryde din skriveblokering.


Gemmer du dine darlings? Fortæl gerne om det i en kommentar.

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *